torsdag den 24. maj 2012

Bøger jeg gerne vil læse. 


Jeg har to bøger jeg meget gerne vil læse, som jeg vil vise jer. 





Titel: Søster.
Forfatter: Rosamund Lupton. 

Resumé: 
Da Beatrice får at vide, at hendes lillesøster Tess er forsvundet, tager hun det første fly hjem til London. Da hun finder ud af omstændighederne omkring Tess’ forsvinden, er hun chokeret over, hvor lidt hun faktisk ved om sin søsters liv – og hun er uforberedt på de forfærdelige sandheder, hun nu må konfrontere. 
Politiet, Bees venner, hendes forlovede og selv hendes mor accepterer, at de har mistet Tess. Alligevel nægter Bee at opgive håbet, fast besluttet på at finde sandheden, uanset omkostningerne. For kun en søster kender virkelig en søster.




Titel: Arven. 
Forfatter: Rachel Ward. 
Første bind i serien: Døden i dine øjne. 

Resumé: 

Lige som sin mor må Adam leve med en skræmmende evne. Når han ser et andet menneske i øjnene, ser han samtidig datoen, hvor personen vil dø. Og ikke bare ser han dødsdatoen. Han føler samtidig den smerte, den døende skal igennem. 
Lige nu står Adam i London og ser til sin rædsel, at alle intetanende går omkring med de samme tal i øjnene. Alle vil dø lige efter nytårsaften, og døden vil blive voldsom. 
Samtidig møder han den mystiske Sarah, som i sine alt for levende mareridt har set, at Adam vil slå hendes lille datter ihjel. 
Det store kaos venter forude. Men hvad er det? Og kan Adam forhindre katastrofen? Og hvad er hans eget nummer?
 Arven udkommer på dansk d. 15 juli 2012. 


- Amalie. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar