Original titel: Lying Game
Forlag: Politikens Forslag.
Antal sider: 275.
Udgivelsesår: 2010.
Bøger i samme serie:
Lying Game #2:
Never Have I Ever DK: Sandhed eller konsekvens.
Lying Game #3: Two Truths and a Lie DK: Øjnene der ser udkommer den 15. Juni 2012
Lying Game #4: Cross My Heart, Hope to Die udkommer den 31. Juli 2012 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse.
På bagsiden:
Siden hendes mor forlod hende som femårig, er Emma blevet kastet rundt mellem plejefamilier.
En aften ved computeren finder hun pludselig ud af, at hun har en tvillingesøster ved navn Sutton.
Hun spørger, om de to skal mødes og får straks en mail tilbage fra Sutton.
Hvad Emma ikke ved er, at hendes søster på det tidspunkt er død.
Før hun ved af det, er Emma hvirvlet ind i et spil, hun ikke selv kan overskue og har overtaget sin dødes søsters identitet. Både venner, forældre og kæreste tror, at Emma er den rigtige Sutton.
Den eneste, der ved, at hun lyver, er Suttons morder, der følger hende for hvert skridt, hun tager.
For at være helt ærlig, så er Sara Shepards
Lying Game en af de mest veldrejede
og skræmmende ungdomsromaner,
jeg nogensinde har læst.
- Zachary Grimm på Goodreads.
Smags-prøve:
Jeg vågnede i et beskidt badekar på løve-fødder i et fremmed badeværelse med lyserøde fliser på væggene.
Der lå en stak mandeblade ved siden af toilettet, og der var grønne tandpastaklatter på håndvasken og kalkpletter på spejlet.
Gennem vinduet kunne jeg se den mørke himmel og fuldmånen.
Hvad dag var det? Hvor var jeg? På et af kolligerne på University of Arizona? I en fremmed lejlighed?
Jeg kunne knap huske, at jeg hed Sutton Mercer, eller at jeg boede for foden af bjergene i Tucson i Arizona.
Jeg anede ikke hvor min taske var, eller hvor jeg havde parkeret min bil.
Hvilken bil havde jeg egtenlig? Var der nogen, som havde puttet noget i min drink?
"Emma?" hørte jeg en fyr sige inde ved siden af. "Er du der?"
"Jeg har ikke tid!" kunne jeg høre en pige sige lige i nærheden.
En høj, tynd pige med filtret hår hængende ned foran sit ansigt åbnede døren ind til badeværelset.
"Hey!" jeg satte mig op. "Der er optaget!" Det prikkede over hele min krop, som om den sov.
Jeg kiggede ned af mig selv, og det så ud, som om min krop blinkede, som om jeg stod under stroboskoplys.
Syret. Der var helt sikkert nogen, som havde puttet noget i min drink.
Det lod ikke til, at pigen hørte mig.
Hun vaklede frem mod vasken, og jeg kunne ikke se hendes ansigt, der lå i en skygge.
"
Halloo," råbte jeg og kravlede af badekarret.
Hun kiggede overhovedet ikke på mig. "Er du døv?" Intet.
Hun trykkede noget lavendelduftende lotion ud af en tube og smurte sine arme.
Døren gik op igen, og en ubarberet fyr med opstoppernæse vaklede ind.
"Øh, undskyld." Hans blik flakkede hen over pigens stramsiddende T-shirt med ordene
NEW YORK NEW YORK RUTSJEBANE hen over.
"Jeg vidste ikke, du var herinde, Emma."
"Tror du ikke det var derfor, jeg havde
lukket døren?" Emma puffede ham ud af rummet og smækkede døren. Så vendte hun sig igen mod spejlet. Jeg stod lige bag hende.
"Hey!" råbte jeg igen.
Hun løftede endelig ansigtet. Mit blik gled ind i i spejlet og mødte hendes - men da jeg så hendes spejlbillede, skreg jeg.
For hun lignede mig fuldstændigt mig. Og jeg var der ikke.
Emma vendte sig om og forlod badeværelset, og jeg fulgte efter, som om hun trak mig med efter sig.
Hvem var hun? Hvorfor lignede vi hinanden? Hvorfor var jeg usynlig? Og hvorfor kunne jeg ikke huske ...
noget som helst?
Helt forkerte erindringer blev pludselig smertelige skarpe - den funklende solnedgang over Catalina-bjergene, duften af citrontræenere i haven om morgenen, fornemmelsen af bløde, uldne hjemmesko mod mine nøgne fødder.
Men de andre erindringer, de vigtigste, var slørede og uklare, som om jeg havde levet hele livet under vand.
Jeg kunne ane uskarpe former og figurer, men jeg kunne ikke se, hvor i verden det var.
Jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde holdt sommerferie, hvem der gav mig mit første kys, hvordan solen føltes mod min hud, eller hvordan det var at danse til mit yndlingsnummer.
Hvad
var mit yndlingsnummer? Og hvad værre var: For hvert sekund der gik, blev det alt sammen mere og mere sløret. Som om alle minderne var ved at forsvinde.
Som om
jeg var ved at forsinde.
Men så lukkede jeg øjnene og koncentrerede mig, og jeg kunne høre et dæmpet skrig.
Smerten flænsede gennem min krop, og så blev mine muskler slappe, sovende.
Langsomt kunne jeg se en utydelig silhuet foran mig.
"Shit." hviskede jeg.
Det var ikke så underligt, at Emma ikke kunne se mig.
Det var ikke så underligt, at jeg ikke kunne ses i spejlet. Jeg fandtes ikke.
Jeg var død.
Min vurdering:
Jeg kunne rigtig god lide Lying Game.
Det lidt mystiske med tvillingesøstrene, og den måde Emma overtager Suttons identitet.
Den er en smule forvirrende i starten, men det vender man sig hurtigt til.
Et godt råd er, at når man læser den, så læs
KUN i den. Det gør det mere overskueligt, og så får man mere ud af bogen da der er en del ting man skal huske.
Som jeg skrev i "smags-prøven" så læser man fra Suttons synspunkt.
Sutton følger Emma igennem historien, og det var en god (og lidt anderledes) måde at fortælle historien på.
Bogen ligger jo under genren "Ungdomsbøger", men der var et lille strejf af krimi.
Den måde de skal finde ud af hvem der myrdede Sutton, og det jeg
elsker er, at det måske er "veninderne" og pleje-søsteren der dræbte hende. Uhh, så spændende!
Hvis du ikke har læst bogen, så kom igang! :-D
Nanna ved jeg gerne vil læse den ihvertfald. ;-)
Den er lidt anderledes end alt det vampyr-halløj (som jeg elsker at læse! :-D) - og så er det jo forfatteren til Pretty Little Liars.
Jeg har desværre ikke læst Pretty Little Liars, men det skal jeg snart igang med.
En bog jeg kan forslå hvis du synes at forhold mellem tvillingesøstre er spænderne, hvis du kan lide mystiske mord, hvis du kan lide ungdomsbøger eller bare gerne vil prøve noget nyt! :-)
4 ud af fem stjerner får "Lying Game."
"Spil med, eller du er den næste."
Lying Game covers (har en svaghed for covers! :-D):
- Amalie.
